Vil du gerne hjælpe?

Der er mange holdninger til nødhjælpsarbejde. Vi vil gerne hjælpe hvor vi kan, men vi har heller ikke lyst til at støtte diktatoriske regimer. Vi vil gerne give penge til organisationer, men er bange for at en stor del af støtten bruges til administration. Vi vil gerne støtte konkrete projekter, men er usikre på, om de er bæredygtige. Lad mig give et eksempel på det sidste:

Man har produceret en lille og meget simpel bærbar computer, der får strøm ved hjælp af et lille håndsving, og som har en skærm, der kan ses, selv i meget stærkt sollys. Den koster ikke ret meget at producere i forhold til hvad bærbare computere ellers koster, og de har trådløst netværk indbygget. Problemet er bare at det er de færreste, blandt befolkningen på det Afrikanske kontinent, der kan få glæde af en computer. Deres problem er ikke informationsteknologi eller internetadgang. De kan hverken læse eller skrive, og har ikke råd til at sende deres børn i skole.

Så hvad gør vi så?

Vi vil gerne hjælpe - men hvor skal vi hjælpe, og med hvad? Vi tror vi har fundet et virkeligt godt projekt, der opfylder alle de krav og forventninger vi med rette kan have. Det er ikke et stort og forgyldt projekt, der skal hjælpe alle de fattige i hele verden. Det handler ikke om at finde en kur mod aids eller malaria. Det handler om noget ganske, ganske simpelt: Nemlig at give børn i en helt bestemt landsby i Uganda, adgang til en helt grundlæggende uddannelse, og involvere forældrene - ikke bare i deres barns uddannelse, men også at give dem det økonomiske fundament, der er nødvendigt, for at de kan lade deres børn gå i skole.

Den måde børn gennem årtusinder, er blevet undervist på, er ved at de efterligner de voksne. Hvis Malou og Lisa giver Angel (et af børnene hos den familie de bor hos) et stykke papir og nogle farveblyanter, så begynder Angel ikke at tegne af sig selv. Det er som om hun ikke rigtig ved, hvad hun skal stille op med papiret og farveblyanterne. Men hvis Lisa eller Malou så først tegner noget på papiret, så vil Angel forsøge at tegne det samme. Hvis de skriver bogstaver, så skriver Angel også bogstaver, selv om hun ikke ved hvad det betyder.

I familien er der også en dreng på 16 år ved navn Mukasa. På billedet her sidder han og læser en bog i gården hos familien, ved det hus hvor Malou og Lisa bor. Bogen handler om Idi Amins terrorregime i Uganda gennem mange år. Hvad der er bemærkelsesværdigt ved dette billede er, at Mukasa ikke kan læse og at bogen er på dansk. Men han sidder alligevel og efterligner det Malou og Lisa gør når de læser. For mig er dette virkelig et bevægende billede, og det symboliserer på mange måde det Uganda, som Malou og Lisa har fået lov at opleve.

Naturligvis er det ikke alle steder i Uganda at forholdende er lige så slemme, men hvis du læser lidt i Malous og Lisas Blog - så vil du se at den familie de bor hos, bestemt ikke er bland de dårligst stillede i Uganda. De lever (trods de kummerlige forhold set med danske øjne) faktisk ganske godt.

Men mine tanker går alligevel tilbage til den lille Angel og drengen på 16 år, der ikke kan læse. For hvis vi nogensinde skal gøre os forhåbninger om, at bringe forandringer til det Afrikanske kontinent, så er der i vore øjne kun én måde at gære det på: Uddannelse!

Så hvad handler projektet så om?

Den ene af de skoler, Malou og Lisa har arbejdet på (Buiga Sunrise), drives af en privat familiedrevet organisation, der har valgt at gøre hvad de kan for at hjælpe landsbyen Banda- Kyaandaza i regionen Mukono i Uganda. De hjælper på flere forskellige niveauer, bl.a. ved at drive skolen Buiga Sunrise Preschool (noget der minder om en børnehaveklasse herhjemme, men hvor man faktisk underviser børnene som i en skole), hvor Malou og Lisa har undervist børn, der forbereder sig på et traditionelt grundskoleforløb fra 1. til 7. klasse.

I Uganda er der ikke offentlige skoler som vi kender det herhjemme med folkeskolen, så grundlæggende gælder det at man betaler for at ens børn kan gå i skole. Dem der ikke kan betale, kan ikke sende deres børn i skole.

Derfor er det arbejde der gøres på skoler som Buiga Sunrise så vigtigt, for her hjælper man familier, der ellers ikke har råd til at sende deres børn i skole, ved at finde sponsorer til børnene. Nicole van Seters (skolens grundlægger) har fundet en masse sponsorer i USA, der har gjort det muligt at etablere skolen. De enkelte børn, sponseres således gennem denne familie-organisation. Men de har begrænsede midler til rådighed, og søger derfor individuelle sponsorer, der sikrer at flere børn får adgang til skolegang med mere.
Og det er i denne forbindelse at vi i samråd med Malou og Lisa har besluttet at tage kontakt med Buiga Sunrise, for at høre, om der er noget vi kan gøre. Jeg har haft kontakt med den organisation der driver Buiga Sunrise, og har spurgt dem, hvordan vi kan hjælpe.

Sponsor-programmet - det handler om en ged

En sponsor-aftale for et barn på Buiga Sunrise koster ca. 75,- kroner om måneden (USD 15,-). Når man sponserer et barn på Buiga Sunrise, går pengene til at give barnet to måltider mad om dagen, en skoleuniform, sko, et moskito-net, vaccinationer, grundlæggende lægehjælp og skoleuddannelse i børnehaveklassen (der i Uganda er 3-årig). Man skal derfor som sponsor for et barn, være indstillet på at yde denne sponsorydelse over en 3-årig periode.

Børnene der modtager disse sponsorater, er nøje udvalgt fra landsbyen Banda-Kyaandaza, blandt dem, der har størst behov, blandt mange der i forvejen har brug for hjælp. Børnene og familierne kommer til samtale før børnene optages på skolen, og det er en forudsætning at familien dels har brug for hjælpen, men også at den har mulighed for, med denne hjælp, at udvikle sig positivt.

Familier, der får børn optaget på Buiga Sunrise tager i høj grad del i skolens arbejde. Man har etableret en have, hvor forældrene dels lærer at dyrke, plante, gøde og høste sunde frugter og grønsager. De frugter og grønsager man dyrker her, bruges også til at give eleverne en god og varieret kost i hverdagen. Samtidig lærer forældrene en masse om at dyrke jorden.

Hver familie, der har et barn der forlader skolen efter de to års børnehaveklasse, får som gave en ged, når barnet forlader skolen, og hvis familien i øvrigt har levet op til den kontrakt der indgås med familien, når barnet optages på skolen. Kontrakten indebærer bl.a. at barnet møder i skole hver dag, at barnet hentes, at forældrene deltager i det praktiske arbejde på skolen en dag om måneden, og at en frivillig hjælpearbejder besøger deres hjem en gang i løbet af hvert semester for at vurdere og vejlede familien vedr. renlighed, ernæring, helbredstilstand og børneopdragelse.

Geden er af en særlig robust race. Geder trives under selv ekstreme forhold og tørke ved at spise græs og blade. En hun-ged kan producere adskillige liter mælk om dagen, og denne næringsrige mælk kan bruges af familien som en vigtig fødekilde. Ekstra mælk kan sælges eller bruges til at lave ost eller smør.

Geden producerer også gødning, der kan bruges til at gøde afgrøderne med, og fordi gederne som regel får 2-3 gedekid om året, så vil en enkelt ged give familien mulighed for at starte en lille produktion af mælk, eller for den sags skyld af geder. En geds afkom kan også sælges på markedet for særdeles gode priser. En gennemsnitspris på 150,- kroner for et gedekid (han) og 450,- kroner for en hun. Det er mange penge, når man tænker på at en gennemsnitsfamilie overlever for omkring 5,- kroner om dagen.

For at en familie kan modtage en ged, skal de deltage i et kursus, hvor de lærer at opdrætte geder. Geden gives under forudsætning af, at penge der tjenes ved geden, først og fremmeste skal bruges til barnets videre uddannelse. Overskydende penge kan bruges til at forbedre familiens forhold. Familien indvilliger endvidere i, at en frivillig arbejder fra Buiga Sunrise fører tilsyn med familien to gange om året, for at sikre at barnet fortsat går i skole, og at geden har det godt.

Hvilke børn kan man sponsere?

Vi fik i første omgang fået navnene på fire børn, som Buiga Sunrise søger sponsorer til. Allerede inden jeg blev færdig med at lægge disse informationer på Malou og Lisas blog har tre sponsorer meldt sig, siden har yderligere to meldt sig. Vi har nu modtaget information om yderligere 8 børn vi søger sponsorer til.

På denne side kan du se hvilke børn vi allerede har fundet sponsorer til. Der er vort håb at alle 14 børn snart vil være at finde der. 

Du kan finde yderligere information om de enkelte børn ved at klikke på billedet af børnene herunder.

Klik her for at sponsere et barn på Buiga Sunrise  

Det er vort håb at finde sponsorer til at alle 14 børn - og er taknemmelig, hvis du vil overveje om det måske kunne være noget for dig.

Videoklip fra Buiga Sunrise 

På denne side kan du se videoklip af børnene på Buiga Sunrise

Yderligere information:

Buiga Sunrise hjemmeside: http://www.buiga-sunrise.org/
Buiga Sunrise’ nye hjemmeside: http://web.mac.com/bsunrise/ 
Buiga Sunrise Community Website: http://www.buigasunrise.vpweb.com/

Kontaktinformation:

Er du interesseret i at sponsere et af børnene på Buiga Sunrise - så kontakt undertegnede, så vil jeg svare på eventuelle spørgsmål du måtte have, og videreformidle kontakten direkte til Buiga Sunrise.

Henrik Aalling
Bryggergade 6, 1-8
DK-2100 København Ø.
Telefon: +45 39 18 14 33
Mobil: +45 27 48 95 80
Email: buiga-sunrise@sensomail.org (eller evt. henrik[snabela]aalling[dot]org - erstat blot [snabela] med “@” og [dot] med “.” inden du sender din mail)